Fakta om MADSPILD
[1] Vi står i en menneskeskabt klimakrise, som kræver akut handling (IPCC 2021).
[2] Det globale fødevaresystem er den største årsag til den sjette masseuddøen af dyrearter (UNEP).
[3] Fem ud af ni planetære grænser er i dag overskredet (KU 2015 og Environmental Science & Technology).
[4] At smide mad ud har også fatale konsekvenser for mennesker på kort sigt. Ifølge de seneste tal lever 690 mio. mennesker med sult, mens 2 mia. lever med fødevareusikkerhed (FAO 2020).
[5] FN estimerer at der vil være 9,7 milliarder mennesker i 2050 (FN).
[6] Fødevaresystemet er ansvarlig for 70% af det globale ferskvandforbrug og 30% af alle drivhusgasudledninger (EAT-Lancet Commission).
[7] Den gennemsnitlige danskers fødevareindtag giver anledning til en større drivhusgasudledning end samme persons el-, varme- og brændsstofforbrug tilsammen (CONCITO 2021).
[8] Op mod 40% af al mad i verden går tabt ifølge en ny rapport fra WWF-UK, som estimerer det globale madspild til at være 2,5 milliarder ton om året (WWF 2021). Dette er ensbetydende med, at 10% af de globale drivhusgasser stammer fra mad, der aldrig når tallerkenen (Our World in Data - Food Production, [6]). En sammenligning med udledninger fra andre kilder sætter dette i perspektiv:
(a) Det er fem gange så meget, som udledningen fra den globale flytrafik.
(b) Det er på størrelse med den udledning, der kommer fra det samlede energiforbrug i alle private hjem verden over (omfattende opvarmning, airconditioning, lys, ventilation, hvidevarer, TV, computere og andre elektriske apparater).
Kilde: Our World in Data - Emissions by Sector
[9] De samlede udledninger for Rusland og EU (eksklusiv UK) var i 2018 på 4,9 Gt CO2eq, hvilket var 10% af verdens totale udledninger på 49 Gt CO2eq (Wikipedia).
[10] At reducere madspild vurderes til at være den løsning med størst effekt i forhold til at holde den globale opvarmning under 2°C (Project Drawdown).
[11] I Danmark udgør det totale madspild 814.000 ton om året fordelt som følger: (download PDF for tabel). Fødevarer der ikke er spiselige for mennesker, eller som anvendes til foder eller biogas er ikke talt med i ovenstående tabel. Med et årligt forbrug af nærings- og nydelsesmidler på over lidt over 2 ton per husstand (DS – Husstandes årlige forbrug), kunne de 814.000 ton spildt mad i Danmark derfor, i princippet, have ernæret alle husstande i Københavns og Frederiksbergs Kommuner (DS – Antal husstande).
[12] Årsagerne til at kommercielle aktører smider mad ud er blandt andet:
(a) Ingen økonomisk gevinst: Det kan være dyrere for butiksejere (supermarkeder) at reducere madspildet, end det tab de får ved ikke at sælge maden og betale for affaldsbehandling (Miljøstyrelsen 2014).
(b) Overproduktion: Dette sker blandt andet på grund af forkerte prognoser fra forarbejdnings- og detailleddet (Miljøstyrelsen – Primær Produktion 2021, Landbrug & Fødevarer 2015), primærleverandørernes risiko for detailleddets repressalier, hvis de aftalte mængder ikke leveres (CONCITO 2011), eller fordi prisen på ens afgrøde er presset så langt ned, at det ikke kan betale sig at høste den (CONCITO 2011).
(c) Frasortering på grund af størrelse og facon: Fødevarerne lever ikke op til supermarkedernes kosmetiske krav1 (Miljøstyrelsen – Primær Produktion 2021, CONCITO 2011).
[13] Det er frivilligt for danske virksomheder, om de vil indrapportere data om madspild. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har planlagt at lave en overordnet rapport hvert fjerde år, og den første rapport er udkommet i 2021 (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2021).
[14] ONE\THIRD under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har en frivillig aftale Danmark mod Madspild, hvor fødevarebranchen kvit og frit kan få hjælp til at måle og reducere madspild.
[15] I 2020 reddede Stop Spild Lokalt, Fødevarebanken og WeFood tilsammen 12.700 ton madvarer. Dette udgør 13% af det madspild, som Miljøstyrelsen vurderer finder sted i detail- og engrosleddet [11].
[16] Netto har indgået et samarbejde med Too Good To Go omfattende samtlige 519 danske Netto-butikker. Men Netto forventer i gennemsnit kun at udbyde 4,5 TGTG-poser per butik dagligt (TV2). Det skal sammenholdes med de omkring 90 kg madspild en Netto-butik i gennemsnit genererer om dagen (Netto). I praksis sætter Netto derfor et loft over antallet af TGTG-poser, og det er tilsyneladende ikke kun i Danmark, at supermarkeder udøver denne praksis (The Sun).
[17] Se hvad de fandt, da Berlingske fulgte med aktivist og klimaekspert Matt Homewood på en tur til supermarkeders skraldecontainere i hovedstadsområdet (Berlingske).
